Linda Falkesgaard skal udstille i Vangede Kirke sammen med Mette Rishøj.
Industriel æstetik og banale hverdagslige scenarier forvandles til grænseoverskridende, rå, malerisk poesi i billedkunstner Linda Falkesgaards natures mortes.
Linda har adskillige udstillinger bag sig, bl.a. på de prestigefyldte censurerede udstillinger KS, KP og KE.
Hun fortæller ligeså præcist, som hendes penselstrøg, om sin kunst:
“Jo flere værker jeg skaber, jo mere tydeligt tager mit projekt form: at jeg maler mine ting, mine rum, og hvor jeg handler, og de ting jeg handler. Og det er alt sammen det samme, som hvor vi alle handler og de ting vi alle handler. Jeg er i gang med at registrere. Der foregår intet surrealistisk eller dramatisk, rummene og motiverne bare er, stilfærdige og med den dramatik mine penselstrøg nu har tilført værkerne. Det er i strøget, at jeg viser dagligdagens puls.”
Er du nysgerrig efter at vide mere om Linda Falkesgaard? Så klik ind på hendes hjemmeside www.lindafalkesgaard.dk og kom forbi Vangede kirke den 30.-31. oktober, hvor hun udstiller sammen med Mette Rishøj.