Gentofte den 28.-29. oktober 2023 – ml. 10-16.00
8 KIRKER & 18 KUNSTNERE DELTAGER
Der er gratis adgang for publikum
Følgende 18 kunstnere deltager i 2023 – Læs mere:
Annette Graae – Pernille Koch – Robert Røssell, Helene Møberg Keinicke – Jeanette Hiiri Marquart – Vita Bente Pedersen – Peter Eichen – Ingrid Møller – Inga Vestergaard Sørensen – Charlotte Tønder – Lina Murel Jardorf – Tina Strømann – Ane-Katrine von Bülow – Nina Leth – Betina Elbæk Pedersen – Inger Bennigsen – Bernard Lipsøe
Kom og oplev en weekend fyldt med spændende samtidskunst i Gentofte Provstis 8 smukke kirker. Se oversigten over de deltagende Kirkerne
KIK 2023 er gentagelse af sidste års succes, hvor over 2800 gæster besøgte udstillingen Kunst i Kirker Gentofte.
Udstillingen forløber over en weekend i Gentoftes 8 smukke kirker, hvor dygtige danske samtidskunstnere udstiller og vil være til stede i kirken hele weekenden. Her kan man opleve billedkunst, bronzekunst, keramik, popart og papirkunst,trækunst.
Formål med Kunst i Kirker
Kunst i Kirker, Gentofte (KIK) ønsker at vise kunst i kirkerne i Gentofte Provsti.
Formålet at give alle i Gentofte Kommune, samt andre gæster en unik chance for, over en weekend, at besøge vores fantastiske lokale kirker. Her kan de få en fortælling om den pågældende kirke og lokalområdet, og samtidig se og tale om kunst med danske kunstnere, som vil være til stede hele weekenden.
Det er også en stor glæde og gevinst for de deltagende kunstnerne, at udstille i unikke rammer, at vise deres kunst og have mulighed for at tale med de mange besøgende.
Kort over de deltagende kirker.
I løbet af weekenden kan man med den rette planlægning nå at besøge alle de kirker, som deltager i Kunst i Kirker.
Bag Kunst i Kirker
Kunst i Kirker arrangeres af initiativtager og kunstner Charlotte Tønder i samarbejde med kurator Helle Borre, KBH Kunst. KIK er støttet af Gentofte Kommunes kulturpulje og Gentofte Provsti.
“Hvad sker der med kirkerummet, når man placerer moderne kunstmalerier side om side med alteret eller abstrakte bronzefigurer ved den rituelle døbefond? Kom og oplev mødet mellem samtidskunsten og kirkerummet, der for en stund vil forandre de velkendte rammer og sætte kunsten i en anden kontekst. En forandring som giver anledning til nye tanker og følelser. Den oplevelse vil kunstmaler og skulptør Charlotte Tønder gerne dele med mange flere. Inspirationen kom efter hun for nogle år stiftede bekendtskab med konceptet Kunst i Kirker i Slagelse. Hvor hun blev så begejstret, at hun tog initiativ, sammen med kunstner Martin Pop, til et lignende arrangement i Gentofte, hvor hun bor med sin familie”.
Hvorfor kirkerne?
Kunsten har muligheden for at bringe kirkerne og mennesker sammen, og med særlig tanke for lokalsamfundet. Her kan man opleve kirkerummene forandret, for en kort stund, med anderledes og smuk kunst. Med denne forandring kan nye refleksioner opstå. Kirkerne repræsenterer smukke rammer i samhørighed med kunsten. Med dette nye tiltag vil vi bidrage til, at flere kan opleve kirkerne på en nye måde. Derved kan kirkerne opnå flere besøgene og det er en oplagt anledning for publikum, til at besøge andre kirker end dem de ”normalt” hører til.
Vi håber, at dette kan blive et startskud til en tilbagevendende tradition, hvor vi fremadrettet også har ambitioner om at invitere internationale kunstnere til at udstille.
Her ses kurator Helle Borre (kbh kunst) – KIK formand Charlotte Tønder, Provst Yvonne Alstrup og Borgmester Michael Fenger fra 2021.
Provst Yvonne Alstrup og Charlotte Tønder i Hellerup Kirke
Borgmester Michael Fenger og Charlotte Tønder
KIKs formand kan kontaktes ved eventuelle spørgsmål
Billedkunstner
Charlotte Tønder
Fæstevej 3, 2820 Gentofte
Mobil 45 22 24 11 99
Mail galleri@charlottetoender.dk – læs mere på https://charlottetoender.dk/