Kategorier
Kunstnerne 2020

LINÉ RINGTVED THORDARSON

”Mine skulpturer er levet liv omsat til form. Hermed kommer hver skulptur til at indeholde sin egen lille fortælling om Livet og Mennesket. Glæden, sorgen, erotikken, angsten, roen, forløsningen. Mennesket er nærværende”

Udstiller i Helleruplund Kirke
sammen med John Normand
og Liz Berry

KIK er stolte over at kunne præsentere Liné Ringtved Thordarson og hendes fine sanselige skulpturer til Kunst i Kirker Gentofte 2020

Om Liné Ringtved Thordarson

Bachelor of Fine Arts – Med skulpturer som speciale

Liné er uddannet på det Islandske Kunstakademi i Reykjavik og er Bachelor of Fine Art, med speciale i Skulptur. Hun har siden 1997 haft separat- og gruppeudstillinger på danske og udenlandske museer, gallerier, kulturcentre og institutter, bl.a. i Frankrig, Monaco, Tyskland, Island, Italien og Grækenland. Hun har lavet flere udendørsbronzeskulpturer i ind- og udland. Er desuden kunstnerisk koordinator på forskellige kunst events samt Huskunstner med støtte fra Statens Kunstråd. Er stifter af den multikunstneriske performance gruppe Culturesheart. Hun har boet og arbejdet som udøvende kunstner i Frankrig i 5 år. Bor nu i Århus hvor hun arbejder på atelieret, Spanien 19B. Kalkværksvej 7. Derudover arbejder og udstiller hun i Sydfrankrig og Monaco.

”Mine skulpturer er levet liv omsat til form. Hermed kommer hver skulptur til at indeholde sin egen lille fortælling om Livet og Mennesket. Glæden, sorgen, erotikken, angsten, roen, forløsningen. Mennesket er nærværende”.

Udvalgte anmeldelser:

En strøm af lidenskab – Liné Ringtved Thordarsons skulpturer oser af sanselighed. Man kunne fristes til at beskrive hendes form som ”en lavastrøm af lidenskab”, men i alt det solide og hvor bronzen, som er Thordarsons foretrukne materiale, kan synes hård og uigennemtrængelig, opstår et udtryk af organisk og smittende livsbegær. I samme moment, som man registrerer begærets kraft, opdager man figurernes skrøbelighed. Med ét fremstår de blottede, og som befinder de sig uden for synsvidde – frie for voyerens granskende blik og i et privat rum. Dét er de blot ikke! De befinder sig udstillet og i en tilstand hinsides enhver form for blufærdig bevidsthed. Lars Svanholm. Kunstkritiker.

Små Paradisfortællinger. Linés nye skulpturer emmer af erotiske følelser, der blomstrer og åbner sig. Erotikken har været en fast bestanddel af hendes værker siden starten, men den er vokset i omfang og udtryk, nærmest med et begær, der møder publikum på en opløftende og befriende måde. Sanseligheden er blevet frigjort og blevet en måde at udtrykke sig på, der medfører, at Liné mere og mere frigør sig fra de kunsthistoriske forbilleder, der har fulgt hende, og i stedet etablerer sit eget uafhængige flet. Det sanselige har været der hele tiden, men nu er det bundne/undertrykkende og i flere tilfælde tilbageholdende i skulpturernes udryk blevet erstattet af en varme og glæde, der uundværligt smitter til publikum og gør hendes kvinder til en slags gudinder i en slags paradisfortællinger fra sanselighedens have. Eller som digteren Pia Tafdrup har kaldt det ’en springflod af lykke’, sådan er Liné Ringtved Thordarsons seneste skulpturer. ‘ Erik Meistrup, Kunstkritiker og Kulturredaktør

“Linés sculptures symbolize human emotions and experiences in a profound, intense and impressive way. Once you’ve seen them they stay in your memory for a long time and become part of your emotional baggage.”¨ Paulina de Nijs, Master of Art. Director Grafisch Museum Groningen, the Netherlands

Liné har virkelig sine følelser med sig. Hun er optaget af, hvordan vi lever med hinanden. Er det intenst nok? Langtfra altid. Det moderne menneske har ikke den følelsesdybde, som hun kunne ønske. Alligevel får hun vores problemer frem i skulpturerne, så de gør ondt. Meningen er at vi alle kommer til at leve i omsorg og samhu. Hun gør i kropssproget sanseligheden stærkere. Leo Tandrup. Dr. Phil. Kunsthistoriker

Talentfuld og fremadstormende. Markant anderledes end hendes jævnaldrende. Hendes værker er en refleksion af virkeligheden som kunstner og ikke mindst som kvinde. En underfundig rejse i disse verdener. Ove Torp. Kunstavisen

Liné Ringtved Thordarsons nye værker udtrykker det mere sårbare, følsomme. Stærke følelser er på spil. Følelser, man ikke kan undslippe. Det overbroderede får ikke en fod til jorden, dermed udtrykkes det kort og klart, hvad kunstnerens udtryksform drejer sig om. Bente Hammershøy. Kunsthistoriker

Liné har et afgørende talent som hun dyrker med stor intensitet. Hun synes at se sine kvindefigurer indefra med en indforstået medvidenhed, der giver hendes skulpturer deres helt eget stærke personlige liv. Erik Meistrup. Kunstkritiker og Kulturredaktør KUNSTAVISEN 2/2003

I figurerne af Liné Ringtved Thordarson ligger der en stor spænding og dynamik, som hun omsætter med en indtryksfuld lethed. De sarte skulpturer udstråler stor sensibilitet og sårbarhed Donata Holz. Kulturvidenskabsekspert Der er et vist slægtskab med Giacometti, og alligevel er hun helt sin egen – med utrolig sikker fornemmelse for at rumme den store fortælling i den forenklede form. VEJLE AMTS FOLKEBLAD 2003

Skulpturer uden grænser. Sud Ouest

En æstetisk helstøbt udstilling. Der er stof i hende til mere i fremtiden. Fra bogen ”Dansk Kunst 2001”

Hendes bronzeskulpturer udstråler på én gang grafisk lethed og en naturlighed. Alle overflødige detaljer er skrællet væk. Jyllandsposten

Enkle, stilrene og udtryksfulde skulpturer. Nordjyske Stiftstidende Liné er på samme tid transparent og hemmelighedsfuld, bærer på en synlig indre rigdom som denne udstilling viser med kraft. Haute Saintongue

Hun elsker at oversætte sensualiteten og kroppens smægtede stillinger uden iscenesættelse eller forfalskning…. på korsvejen mellem den nordiske tilbedelse af det naturlige og latinernes ”gourmande” indstilling ! Fra bogen “Portrætter af kunstnere”, Frankrig

Man bliver slået af letheden, sensualiteten som frigøres fra kunstnerens skulpturer. Deres kraft i liniernes renhed, den feminine karakter som gennemtrænger det hele. Sud Ouest Liné udødeliggør, i plastfiber eller bronze, flydende og bløde linier, silhuetter i harmoni med det omkring liggende rum. Haute Saintongue

For Liné er tiltrækningen af ét menneske mod et andet ligeså naturlig som tidens gang. Disse kompositioner er en refleksion af virkeligheden, som bor i hjertet og er til inspiration. Som identificerede former, passer emnerne ind i verdens fortællinger. Her begynder en underfundig rejse, rig på opdagelser. HAUTE SAINTONGE

Formerne er konsekvente, altid sensuelle men i den rolige og naturlige hengivelse. Haute Saintongue Endelig en kunstner som tør! Haute Saintongue