Jeg er autodidakt billedhugger, som debuterede på Limfjordens Censurerede efterårsudstilling i Struer helt tilbage i 1988. Har i alle årene arbejdet med granit, men her på “mine gamle dage” er det bronzen og støbejernet det tiltaler mig.
For mig er det en utrolig spændende proces der starter, når jeg blandt mange skitser begynder at indkredse min næste skulptur. Jeg arbejder meget med mig selv, danner mange billeder og har næsten en færdig skulptur i mit hoved, før det egentlige arbejde med modellering og den flydende bronze og jern begynder.