Merete fortæller om sin kunst…
Billedskabning har været min udtryksform hele mit liv. Det var en slags overløbsventil for mig, da jeg var barn og havde brug for en anden virkelighed, da jeg som ung havde brug for en dagdrøm, og siden som voksen, når jeg havde brug for alenehed og reflektion. Nu er det blevet en nødvendighed; en del af det som er ”mig”.
Før jeg nåede hertil var jeg karrieremenneske; men jeg fandt aldrig rigtig min plads.
Først da jeg fandt jeg mod til at konfrontere mig selv med de vanskelige ting. De nære ting. Alt det som handler om hvordan vi relaterer os til hinanden, begyndte det at give mening. Ikke fordi jeg er god til det. Tværtimod. Netop fordi jeg synes det er vanskeligt, er det en evig udfordring. At sætte sig selv på spil, at turde fortsætte selvom grunden gynger.
Derfor giver det mig mening at male. Her har jeg mulighed for at fokusere på, og formidle sider af livet som handler om de nære ting.
Og det handler om mennesker. Om det moderne menneskes ensomme vandring igennem livet, om det vanskelige i det nære. Om at turde det, og ikke at turde det. Om glæden og frygten for livet, i livet. Vi gemmer alle på forskellige historier, men i bund og grund handler de om det samme, glæden ved at være elsket, og frygten for ikke at være det.
Jeg inspireres hele tiden. Af mennesker jeg møder eller ser. Af min egen frygt og glæde. Af musik. Af naturens utrolige farvespil. Af de små ting som ofte bliver de største, hvis vi ofrer dem vort nærvær. Livet har fantastiske farver, hvis bare man engang imellem, stopper op, og skraber lidt i overfladen …
Og jeg elsker farver….
Om mine billeder
Jeg arbejder på en grænse mellem det abstrakte og det figurative. Kroppe som abstrakte farverige landskaber; med mørke, lys, varme, kulde, rundt og kantet, alt det mennesker er sammensat af, i det komplekse liv.
Farverne er skæve, blandede, efter intuition, eksperiment og farveglæde. De er nærmest provokeret sammen, indtil der opstår en spænding; dèt lille der irriterer, dèt lille man stiller spørgsmålstegn til, så bliver resultatet langtidsholdbart og billedet fortsætter at udfordre èn, selv længe efter man har mødt det første gang.
Man kan gå flere veje i mine billeder
Psykologien: hvad foregår der?, hvad er der på spil?, hvor ender det? Et psykologisk landkort. En spejling af det indre liv. Det komplekse menneske. Farver som symboler på vores modsætninger, alt det vi indeholder. Det spændende ligger under overfladen, det er dèr det rigtige menneske befinder sig, og dèr dramaet raser.
Farveskalaen: dèr begynder legen. Farverne leges på, blandes og rodes sammen, i jagten på den skæve harmoni. Malingen får lov at løbe på alle leder, og der ryddes op i rodet bagefter, og undervejs. Der er tykke lag og helt tynde lag der næsten ikke synes, men som alligevel bidrager til at give dybde, skævhed og helhed.
