Kategorier
Kunstnerne 2020

Iris Bendt-Hedal

“Jeg har altid været interesseret i den dobbelthed, der er at finde i alle aspekter af mennesket og livet.”

Udstiller i Gentofte Kirke
sammen med Doron Silberberg

Iris’ kunst åbner op, får os til at undre os, og til at kigge efter en ekstra gang. Hvad er det egentlig der foregår her? Hendes værker er meget personlige, skarpe og humoristiske og kan vække stærke følelser i os. Hun stikker til os, til noget i os, og der er helt klart noget, hun har på hjerte!

Iris fortæller om sine værker: ”Jeg er meget fascineret af de mørke sider i mennesket og livet, og dette kommer altid til udtryk i min kunst, enten i en meget direkte konfrontation eller i mere implicitte små stikpiller igennem detaljer i malerierne. Jeg har altid været interesseret i den dobbelthed, der er at finde i alle aspekter af mennesket og livet. Menneskene i mine malerier er ikke virkelighedstro, de er lidt tegnefilmsagtige, hvilket er helt bevidst for at skabe en afstand, som gør at man kan tage nogle store og dystre emner op og gøre dem lettere fordøjelige. Humoren er  vigtig for mig, og det har disse malerier været med til at sætte større fokus på”.

www.ib-h.dk