Dyssegårds Kirken deltager ikke i KIK 2020 men vi kan varmt anbefale at man besøger kirken og ser Peter Brandes helt fantastiske kunstneriske udsmykning inklusive glasmosaikker, vævet altertæppe og prædikestol.
Kirkens historie
Den monumentale kirke er bygget 1957-1961 på det højeste punkt i sognet, hvor oprindelig gården “Dyssegård” lå. I 1933 blev området i Gentofte Kommunes sydvestlige del udskilt som kirkedistrikt i Vangede Sogn og en midlertidig kirkesal indrettet i Dyssegårdsskolens kælder i et lokale, der oprindelig var tiltænkt som svømmehal. Samme år gik man i gang med at projektere en kirkebygning med Georg Palludan som arkitekt, og med at finde en grund, den kunne opføres på. I 1938 blev Dyssegård et selvstændigt sogn, og man var faktisk færdig til at gå i gang med byggeriet, men så kom besættelsen og efter denne en kraftig fordyrelse på byggematerialer. Det var den gang nødvendigt at finansiere kirkebyggeri ved frivillige bidrag fra sognets beboere, så det gjorde det jo ikke bedre, at sognet i 1949 blev mindre, da den del der lå øst for Lyngbyvej blev udskilt til det nyoprettede Helleruplund Sogn, og at der også var tanker om at danne et nyt sogn bestående af den sydlige del af Vangede Sogn og den vestlige del af Dyssegård Sogn og opføre en kirke, Ellevangskirken på hjørnet af Vangedevej og Dalstrøget, dette projekt blev dog opgivet. Da man midt i 1950’erne fornemmede at mulighederne for at komme i gang med byggeriet nærmede sig, opstod der et spørgsmål, om man skulle holde fast ved det oprindelige projekt eller bygge i lighed med det mere utraditionelle kirkebyggeri, der så småt var kommet i gang, men man holdt fast.
Endelig i 1957 fik kirkeminister Bodil Koch udvirket, at man fik den længe ventede byggetilladelse, og i september 1958 blev grundstenen nedlagt. Den 19. februar 1961 kunne biskop J.B. Leer Andersen foretage den første kirkeindvielse i det ny Helsingør Stift, og efter en kirkesag, der havde stået på i 27 år, kunne menigheden i Dyssegård Sogn tage sin kirke i brug. Kirken står nu på det højeste punkt i sognet som “landsbykirken i funkisstil”, den kan ses mange steder fra i sognet og i 1986 i anledning af kirkens 25-års dag skrev biskop Johannes Johansen salmen “Det hvide Tårn”, der er tilegnet Dyssegårdskirken.
Den oprindelige alterprydelse var et freskomaleri på korvæggen udført af Holmer Trier. Et par år efter kirkens indvielse blev der opført en bygning som rummede kapel og depot øst for kirken. Lokaleforholdene til møder, konfirmandundervisning m.m. var dog ikke tilfredsstillende og i slutningen af 1980’erne begyndte tankerne om at bygge en sognegård at modnes. I 1990 blev der opført et nyt kapel og depot vest for kirken, det gamle kapel blev revet ned, og øst for kirken, dog sammenbygget med denne, blev der opført en sognegård med mødelokaler og kontorer tegnet af arkitekt Jens Fredslund. Den blev indviet den 17. november 1996 af biskop Lise-Lotte Rebel.
Efter en omfattende renovering og med en ny udsmykning af kirkerummet genåbnede Dyssegårdskirken søndag den 18. marts 2012. Peter Brandes har ansvaret for den kunstneriske udsmykning inklusive glasmosaikker, nyt vævet altertæppe og en ny prædikestol. Arkitekt er Erik Møllers tegnestue ved arkitekterne Ole Drachmann og Marie Granholm.
Dyssegårdskirkens orgel er på 33 stemmer og bygget af Th. Frobenius i 1961, udvidet med et svelleværk i 1986.
Dyssegårdskirken
Adresse: Dyssegårdsvej 19, 2900 Hellerup
Tlf: +45 39 75 01 00
Email: dyssegaard.sogn@km.dk
